Privat, statslig eller kommunal nedlukning. Hvor er forskellen?

Når Regeringen varsler lukning af statslige arbejdspladser ude i kommunerne, er der ikke grænser for forargelsen.

Landets borgmestre forarges kollektivt og de resterende folkevalgte står nærmest i kø for at tilkendegive deres mishag.

Det samme er gældende, når private virksomheder lukker ned og flytter produktionen til udlandet. De berørte kommuner råber voldsomt op og anmoder Regeringen om hjælp!

Nu er kommunerne selv på samme vej. Er nedlukning af grundskolerne i de små samfund ikke nøjagtig det samme?
Det er tilsyneladende en endeløs spiral, der smelter alle yderområder ned.

Nuvel det koster penge at drive de små grundskoler, men måske er de penge givet godt ud?
Vi kan jo ikke alle sammen bo i større byer, måske ønsker vi det slet ikke! Måske har vi slet ikke mulighed for det
Vi, der bor ude i Udkantsdanmarks udkant, er bundet til vores ejendomme uden mulighed for salg, uden kollektiv trafik, uden offentlig service og hurtigt uden indkøbsmuligheder.
Lokalområdevurdering var den store mangel ved sidste skolenedlæggelsesrunde. Hvor bliver vurderingen af denne gang?
Hvad er det, vi vil med vores kommune, altså lige bortset fra at forsøge at spare?

Næstformand for den Konservative vælgerforening i Faaborg-Midtfyn
Michael Bernsdorf Jungfeldt

Hvad blev der af evalueringen?

Et meget stort flertal i kommunalbestyrelsen vedtog i seneste periode nedlæggelse af adskillige skoler og samling af overbygningerne på enkelte skoler.

Det var de konservative med til og vi mener stadig i dag, at det var rigtigt at satse på få steder med overbygning, som så kunne tilbyde reelle valg af tilvalgsfag i kraft af større elevtal. Flere tilbud til eleverne og større faglig sparring lærerne imellem.

Egentlig mangler vi vel stadig en evaluering af, om de tanker kommunalbestyrelsen dengang gjorde sig var rigtige!

Altså inden man kaster sig over endnu en spareøvelse.

 

Derimod mener vi ikke at der er fremtid i at nedlægge grundskolerne i den form de har i dag. Hverken for elevernes skyld eller for lokalområdernes fortsatte beståen.

Konservative mener at et lokalsamfund uden vuggestue, børnehave eller grundskole er et fattigt lokalsamfund, der ikke kan virke tiltrækkende eller bestående for borgerne.

Nuvel man satser langsigtet på flere tilflyttere, men hvad hjælper det, hvis det modsvares af dobbelt så mange fraflyttere?

 

Resultatet bliver meget vel, at alt der kan flytte og frigøre sig fra deres ejendomme også vil forsøge det!

Et eksempel er Horne Land hvor spareiveren truer vores grundskole med alle de afledte omkostninger, dette vil indebære. Fremtiden for halvøen er i den grad i fare.

 

Konservative vil håbe politikerne besinder sig, men vi ved også at den manglende politiske repræsentation i såvel Horne, Svanninge, Millinge, Falsled samt Håstrup nu viser sig i al sin gru. Selvfølgelig skal man tænke stort og Faaborg-Midtfyn samlet, men lidt lokalkendskab har nu aldrig været af vejen.

 

 

Næstformand for den Konservative vælgerforening i Faaborg-Midtfyn

Michael Bernsdorf Jungfeldt

Grundlovsdag 2015

IMG_0926 IMG_0016

 

For første gang i mange år var vejrguderne ikke i deres venlige hjørne d. 5. juni. Hjemme hos mig blev vejrudsigterne studeret ofte i dagen op til grundlovsdag – skulle der holdes taler i regn eller sol?

Torsdag morgen var der ingen vej tilbage – teltet skulle sættes op, så vores musikere fra Faaborg Blæserne kunne spille – uden vand i instrumenterne. Men da klokken nærmede sig 14.15 – holdt regne op og blev afløst af lyse grå/hvide skyer, med enkelte solstrejf. Hvor heldig kan man være? Selv om at jeg hele grundlovsdag fastholdt at jeg havde bestilt godt vejr fra kl. 14.00 – vil jeg gerne nu tilstå at jeg var en smule nervøs.

Jeg indledte grundlovsdag med følgende:

Velkommen til grundlovsmøde i Svanninge Bakker. Det glæder mig at så mange har valgt at komme og festligholde dagen – på trods af det lidt triste vejr. I gamle dage gjorde man meget ud af vejr varsler. Således lyder et gammelt ordsprog: ’Springer eg før ask, går sommeren i vask. Springer ask før eg, bliver sommeren bleg’. I år er det første gang i de år jeg har været med her i Svanninge Bakker at det har været dårligt vejr. Hvis jeg sådan kikke lidt tilbage, er Det Konservative Folkeparti gået tilbage ved alle de valg hvor vi har haft sol og sommer på Grundlovsdag. I år har vi ikke sol og sommer men overskyet og lidt regn – vi gik frem fra 4 til 9,2 % ved EU viklet giver 5% fremgang bare for en smule skyer og et par dråber regn. Så er det nu jeg kommer med et ønske for grundlovsdag 2015 – jeg vil ønske at vi får sorte skyer og skybrud – det vil i mit regnestykke give 20 -25% fremgang, hvilket jeg synes vores dygtige politikere har fortjent, lige meget hvor de yder deres virke fortjener. Jeg ved at de knokler for at få så meget konservativ indflydelse som det overhovedet er muligt, men de kan ikke klare det alene – de skal have hjælp fra alle os rundt om i landet. Så bak op om partiet, bak op om vores politikere. Det er jo ingen hemmelighed at dagens første taler har min og vælgerforeningerne i Faaborg-Midtfyns store opbakning. Så tag vel imod vores egen folketingsmedlem Mai Mercado.

Mais tale kan findes på: http://www.konservative.dk/~/media/Files/PDF/Grundlovstaler2014/MaiMercado.pdf

Dagens anden taler var tidligere rektor på SDU, Jens Oddershede. Jens talte bl.a. om befolkningens indflydelse på de danske politikere, og om hvor vigtig det er at vi som borger tager del i demokratiet, og ikke blot overlader alle afgørelser til politikere.

2014Grundlov1

Dagens sidste taler var intet mindre en vores genvalgte EU politiker Bendt Bendtsen. Jeg skal ikke forsøge at gengive Bendts tale – for det er jeg ikke i stand til. Bendt holdt en tale som var så fantastisk og så indholdsrig at jeg sent skal glemme den nærmest følelse af mæthed jeg tog med mig fra talen. Den gav svar på, for mig, mange uudtalte spørgsmål, og Bendt formåede at pege på de vigtigste grunde for vores forsatte deltagelse af EU. Jeg har fulgt med i politik i over 35 år, de seneste lidt tættere på end man som almindelig borger gør. Jeg har hørt mange taler, mange gode taler – men den Bendt holdt Grundlovsdag 2015 i Svanninge bakker er for mig den bedste politiske tale jeg har hørt.

I Fyrens Stiftende stod der at læse d. 6/5 at jeg havde gjort et scoop ved at få Bendt til at tale i Svanninge Bakker – ja det havde jeg i den grad – men dem der brugte dagen i Svanninge Bakker d. 5. juni havde i den grad valgt at være det rigtige sted, på den rigtige dag – Der var så meget at tage med hjem fra de 3 talere at jeg er overbevist om at det har summet i hovederne på alle der var i Svanninge Bakker, resten af Grundlovsdag 2015.

Tak til alle der kom og tak til alle som hjalp til og gav deres bidrag til at Grundlovsdag 2015 blev en helt unik dag.

Kirsten Birkelund

Grundlovsdag i Svanninge Bakker

2012 grundlovsdag 008

Program:

14.30 Musikalsk underholdning ved Faaborg Blæserne

15.00 Velkomst ved vælgerforeningsformand Kirsten Birkelund

15.05 Fællessang: “Nu er dagen fuld af sang”

15.10 Tale ved Folketingsmedlem Mai Mercado

15.30 Fællessang: “I Danmark er jeg født”

15.35 Tale ved Jens Oddershede, Rektor SDU

15.55 Musikalsk underholdning ved Faaborg Blæserne

16.00 Tale ved EU parlamentsmedlem Bendt Bendtsen

16.20 Fællessang: “Danmark nu blunder den lyse nat”

16.25 Afslutning ved vælgerforeningsformand Kirsten Birkelund

 

En hilsen fra Lene Espersen

Ruslands stormagtsadfærd kræver styrket dansk forsvar

Kære medlem,

 

Jeg har i dag haft nedenstående kronik i Berlingske Tidende. Kronikken er i løbet af dagen blevet fyldigt omtalt af mange af de andre medier. Kronikken indeholder et forslag om at styrke dansk forsvar oven på situationen i Ukraine og med Rusland som ny aggressiv spiller i sikkerhedspolitikken.

 

Det Konservative Folkeparti står selvfølgelig ved forsvarsforliget fra sidste år, men vi er villige til at tilføre Forsvaret flere midler, hvis det er nødvendigt.

 

I løbet af dagen er jeg blevet stillet en række spørgsmål om kronikken, som jeg gerne vil benytte denne lejlighed til at adressere:

 

Hvad skal det hjælpe, at Danmark styrker forsvaret? Er Putin ikke bare ligeglad med det?
For at svare på det sidste først, så mener jeg ikke, at Danmark alene skal få Putin til at ændre adfærd. Men vi skal give vores bidrag og gøre vores del. Danmark er placeret ved Østersøen, vi har fregatter, og derfor skal vi også bidrage. I forhold til missilforsvaret er det et defensivt instrument, hvor jeg mener, at vi skal være en del af den fælles Nato-indsats.

 

Et andet spørgsmål, der er blevet stillet i dag, er, om jeg ønsker at starte en ny kold krig?
Det gør jeg naturligvis ikke – tværtimod vil jeg gerne undgå en kold krig, og derfor skal vi være med til at sørge for, at der bliver udvist rettidig omhu, og vi indstiller vores forsvar efter den nye verdenssituation. Hvis vi ikke foretager os noget, buldrer russerne bare videre, og så får vi først en kold krig.

 

Jeg håber I finder svar på evt. andre spørgsmål i kronikken nedenfor. Derudover er naturligvis altid velkommen til at kontakte mig, hvis I har yderligere spørgsmål.

 

Med venlig hilsen
Lene Espersen
Forsvarsordfører

Ruslands stormagtsadfærd kræver styrket dansk forsvar

Af Lene Espersen, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti

 

Krisen i Ukraine og den mulige russiske annektering af Krim stiller nye sikkerheds- og udenrigspolitiske udfordringer. Der skal handles, før det er for sent, og løsningen er et styrket dansk forsvar.

 

I mere end et årti har de fleste været af den opfattelse, at vi boede i en verden – eller i hvert fald i en verdensdel – uden deciderede territoriale trusler. I stedet har der været fokus på, at fjenden primært er andre aktører med den hensigt at begå eksempelvis terrorisme, cybercrime, narkosmugling og illegal våbenhandel. Vi har med andre ord stille og roligt vænnet os til, at vores umiddelbare fjender ikke var lande, stater eller ondsindede ‘pagter’ – men i stedet enkeltpersoner eller organisationer som Al-Qaeda.

 

Der har desuden været den opfattelse, at gamle Europa lå lidt småslumrende og fredeligt på sofaen med lav puls, mens stedet, hvor der var gang i tingene, var i Asien – såvel økonomisk som sikkerhedspolitisk. Af samme årsag lancerede Barack Obama og amerikanerne deres nye og opdaterede sikkerhedspolitik, den såkaldte Pivot to Asia, der havde et øget fokus på det asiatiske område.

 

Kapitalismen mod socialismen
Op gennem det 20. århundrede vænnede vi os til, at Europa var centrum for først de største og mest ødelæggende krige – og derefter var midtpunktet for Den Kolde Krig. Det var i midt vores baghave, at Jerntæppet delte verden imellem blå og rød. God og ond. Vesten og Sovjet. Det var kapitalismen mod socialismen, og fra begge kanter førtes en opslidende kamp for at tiltrække støtter og vinde sympati fra de berørte landes befolkninger.

 

Men så faldt Berlinmuren, og Sovjetunionen og Warszawapagten brød kort efter sammen, og verden holdt vejret. Herefter gik vi og troede, at Rusland ville flytte sig hen imod et mere forpligtende samarbejde med NATO og EU

 

Sådan gik det også i nogle år, og samarbejdet med russerne blev tættere og tættere. Både hos statslederne Mikhail Gorbatjov og siden hos Boris Jeltsin sporedes et oprigtigt ønske om at fremme freden og få standset inddelingen af verden i god og ond.

 

Er Sovjetunionen på vej tilbage?
Siden kom Vladimir Putin dog – over flere omgange og i flere forskellige funktioner – til, og den russiske bjørn er nu for alvor vågnet op fra sit lange vinterhi. Efter vanlig russisk nulsumstankegang går russerne nu igen benhårdt og målrettet efter at udvide deres magtbase ved at annektere nabolandene. Først dele af Georgien og nu dele af Ukraine.

 

Var bjørnens stiltiende accept af fred og fordragelighed omkring sig kun forårsaget af en midlertidig svaghed, der nu skal revancheres efter at have styrket sig i sit lange hi? Var der kun fred, fordi bjørnen var i knæ?

 

Det mest alvorlige spørgsmål er: Er vi i virkeligheden på vej mod at revitalisere idéen bag Sovjetunionen?

 

Det er et ufatteligt skræmmende scenarium. I dag ved alle, hvordan Sovjetunionen tog sig af sine borgere – særligt dem, der var uenige i det eneste tilladte partis dispositioner. Vi ved også, hvordan de behandlede de satellitstater, der omkransede unionen og fungere som stødpuder til omverdenen.

 

Det var ikke rart for nogen – andet end for en snes af de mest velpolstrede og mest magtbegærlige bosser i Moskva, hvis venner og familiemedlemmer nok skulle få de fedeste og mest velbetalte poster – men det mest bekymrende er, at det minder mere og mere om situationen i Rusland i dag.

 

Sådan styrker vi Forsvaret
Verden er ny og anderledes efter søndagens afstemning på Krim. Situationen er usikker – både set med europæiske, men bestemt også med danske, briller. Derfor er der behov for, at vi herhjemme reagerer med rettidig omhu og hurtigst muligt får justeret vores forsvar til den nye situation.

 

Det er kun et år siden, at Det Konservative Folkeparti sammen med alle partier undtagen Enhedslisten indgik det store, brede forsvarsforlig, der lægger rammerne – både de militære og de økonomiske – for Forsvaret frem til 2017.

 

Et forlig skal dog ikke være en sovepude, og vi står selvfølgelig ved, hvad vi ved den lejlighed blev enige om. Men verden kan nå at ændre sig meget på kort tid. Netop det ser vi i disse dage beviset på med Ruslands forsøg på at annektere dele af Ukraine. Vi bør derfor i forsvarsforligskredsen som et politisk modspil til den nye situation på Krim og deraf følgende mere usikre situation – snarest muligt – overveje følgende fire muligheder.

 

1. Først og fremmest vil vi have igangsat programmet for missilforsvaret straks. Det har været længe undervejs, men der skal speedes alvorligt op for processen nu. Det betyder helt konkret, at de danske fregatter hurtigst muligt skal kunne indgå som en del af missilforsvaret i Europas nordøstlige del. Det er NATO’s svar på de missiltrusler, der eventuelt måtte komme, og det er et effektivt værn mod såvel stater som andre aktører. Missilforsvaret er afløseren for missilskjoldet, der var alt for dyrt. Det er tænkt til eksempelvis fregatter i Middelhavet og Østersøen, der kan værne os mod angreb udefra. Jeg besøgte selv en amerikansk destroyer i San Diego i december, der havde det ombord, og det er meget effektivt. Danmark kan komme med i det indledende arbejde for cirka 20 millioner kroner, og det er der allerede penge til i forsvarsforliget. Det bliver desuden det absolutte hovedtema på NATO’s topmøde i september.

 

2. Vi vil have reformeret Hæren. Den skal ikke beskæres yderligere, og den skal eksempelvis være klar til deployering i Østeuropa og særligt Baltikum. Hæren bør i det hele taget indstille sig på alle typer af operationer. Det er vigtigt at understrege, at vi kan gøre dette inden for forliget, da den operationelle kapacitet er bevaret. Dette skal dog ses som et bud på, hvad Hæren fremadrettet skal trænes til, nu hvor missionen i Afghanistan er ved at lakke mod enden.

 

3. Vi vil have opprioriteret militære øvelser, hvor de tre værn – Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet – træner sammen, så man kan deployere hurtigt. Det giver et både stærkere og mere smidigt forsvar, at samarbejdet mellem værnene styrkes. De såkaldte værnsfælles operationer bliver vigtigere og vigtigere, og vi skal kunne agere hurtigt, hvis eksempelvis de baltiske lande føler sig truede. Vi var de første til at byde dem velkomne som selvstændige stater, og vi skal kunne stå ved deres side straks, hvis der skulle ske tegn på fornyet russisk aggressivitet.

 

4. Vi bør desuden se på, om vi skal have etableret en reserve. Her bør vi eksempelvis lære af Storbritannien, der i disse år fordobler reserven. Det sikkerhedspolitiske billede er simpelthen så alvorligt, at vi bliver nødt til at reagere på dette felt også. Reserven består af folk med helt andre uddannelsesmæssige baggrunde, og vi er ikke et af de lande, der bruger reserven bedst. Derfor har vi også i forliget bedt om en analyse af, hvordan vi kan bruge reserven bedre. Det er helt oplagt at gå i gang med dette allerede nu, hvor sikkerhedspolitikkens udfordringer rykker nærmere og nærmere.

 

Åben over for ekstra midler
Disse fire forslag handler ikke bare om blind oprustning. Det handler om rettidig omhu – for det er for sent at tilpasse sig, når skaden er sket. Det er nu, der er behov for handling.

 

Hvorvidt Krim er tabt, kan ikke siges med sikkerhed nu. Vi ved heller ikke, hvad russernes næste mål for yderligere annektering er. Men vi vil i hvert fald ikke lade vores del af Europa blive blandt de næste ofre for Putins stormagtsadfærd. Derfor skal der handles nu, og løsningen er klokkeklart – set igennem mine konservative briller – at vi skal have styrket det danske forsvar til de nye udfordringer.

 

Vi er åbne over for at finde de ekstra midler, der eventuelt skal til for at indfri de nødvendige foranstaltninger – og vi håber meget, at de øvrige partier i Folketinget ser situationen lige så alvorligt, som vi konservative gør.

Storkredsforsamling

Lørdag den 22. marts 2014 kl. 10:00-12:00

Rosenbæk Huset, Rosenbæk Torv 30. 5000 Odense C

    Dagsorden.

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af stemmetællere.
  3. Beretning om storkredsens arbejde i det forløbne år v.  Poul-Erik Chortsen.
  4. Godkendelse af det reviderede regnskab v. Ole Andersen.
  5. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår (som nuværende med 1 kr. pr. stemme ved sidste kommunalvalg).
  6. Valgfond i forbindelse med Folketingsvalg v. Poul-Erik Chortsen.
  7. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for  regionsudvalget.
  8. Indkomne forslag.
  9. Valg af formand: Poul-Erik Chortsen (villig til genvalg).
  10. Valg af næstformand: Michael Møller (modtager ikke genvalg).
  11. Valg af økonomiansvarlig: Ole Andersen (modtager ikke genvalg).
  12.  Valg af sekretær: Anne Steenfeldt (villig til genvalg).
  13.  Valg af hovedbestyrelsesmedlem: Michael Møller (modtager ikke genvalg).
  14.  Valg af to revisorer samt suppleanter for disse.

På valg er Deloitte og Hans Erik Pedersen (villig til genvalg).

  1.  Valg af regionsudvalgsmedlemmer, samt mindst en suppleant for disse,

jf. vedtægterne for Det Konservative Folkepartis organisation § 22, stk. 2. > Der skal vælges 3 fra Fyn + 1 suppleant.

16. Beretning fra regionsmedlemmerne Lasse Krull og Poul Sækmose samt folketingsmedlem Mai Mercado om den førte politik.

17. Politisk drøftelse.

18. Eventuelt.

Ekstraordinær storkredsforsamling

Den 22.marts 2013

(umiddelbart efter den ordinære storkredsforsamling)

              Dagsorden.

    1. Valg af dirigent.
    2. Valg af stemmetællere.
    3. De nye folketingskandidater præsenterer sig (max. 10       min hver).
    4. Valg af og indplacering af de nye folketingskandidater.
    5. Eventuelt.

 

På formanden vegne

Anne Steenfeldt

Sekretær

En lille historie…

Nogle sidder måske tilbage og tænker, hvad gik der lige galt i Danmark…

For eksemplets skyld så lad os antage at jeg kender tre unge mennesker. Vi kan kalde dem for Emma, Ib og Anne.

Emma vil gerne være smed og hun vælger derfor at starte på uddannelsen. Når Emma er færdiguddannet arbejder hun et par år som smed. Hun bliver imidlertid forelsket og i løbet af nogle år får Emma og hendes kæreste et barn. Emma finder nu ud af at hun hellere vil arbejde som pædagogmedhjælper. Emma er en frisk pige og tager uddannelsen. Hun arbejder nu et par år som pædagogmedhjælper, men som tiden går, bliver hun træt af arbejdet. Nu finder Emma ud af at hun gerne vil være politibetjent. Frisk som hun er søger hun selvfølgelig og er heldig. Nu går der så nogle år og Emma kan nu også kalde sig for politibetjent.

Emma er i andre menneskers øjne en moderne, modig, initiativrig og måske en smule rastløs pige. Hun vil sikkert også virke troværdig fordi hun følger sine drømme og hviler i sig selv.

 

Ib vil gerne være præst i folkekirken. Ib følger universitetsuddannelsen og bliver præst. Som tiden går møder Ib en meget sød pige som han får tre børn med. Ib gør meget ud af sit embede men hans tro på folkekirken falder med tiden. På et tidspunkt må Ib erkende at han ikke kan fortsætte som præst inden for folkekirken. Ib skifter nu folkekirken ud med jødedommen. Heller ikke her finder Ib den nødvendige indre ro, hvorfor han begynder at søge visdom i andre trosretninger. Ib finder ro som buddhist.

Ib er i andre menneskers øjne ikke særlig troværdig da en præst ikke bare sådan uden videre kan skifte tro. Ib hviler måske i sig selv og det kan også godt være at han er glad og tilfreds men han virker utroværdig.

 

Anne vil gerne være politiker. Hun læser statskundskab og stiller op for et unavngivet parti. Efter en hæsblæsende valgkamp kommer Anne i folketinget for det unavngivne parti. I folketinget møder Anne en sød fyr fra et andet unavngivet parti. Det bliver en stormende forelskelse som hurtigt ender med ægteskab. Desværre kommer storken ikke forbi Anne og hendes ægtemand og det giver en del uro i det lille hjem. For husfredens skyld vælger Anne at skifte til det parti hendes mand er medlem af. Desværre for Anne går det ikke så godt for hendes nye parti og Anne beslutter sig derfor at skifte til et tredje unavngivet parti.

Andre mennesker ser Anne som en lykkeridder, levebrødspolitiker og ganske utroværdig. Anne lider måske af at hun ikke kan få børn men det er der ingen der ved.

 

Ja hvad er det så der er gået galt i Danmark. Er der virkelig brug for en folkeflok af jobshoppende, meningsmålingshungrende, grundholdningsløse, partihoppende, utroværdige levebrødspolitikere?

 

Hvad kan vi lære af denne lille, let overdrevne historie?

Hvis du som Emma lever et forholdsvist stille liv, uden for offentlige embeder, hvor du ikke bevæger dig alt for meget i mediernes søgelys kan du slippe afsted med at skifte holdning mange gange, uden at det har den store betydning.

Hvis du som Ib lever et forholdsvist stille liv, men med et offentligt embede, er du nød til at tænke over hvordan du vil opfattes af andre.

Hvis du som Emma vælger et liv i fuld offentlighed, med offentligt embede, er du nød til at tænke over hvordan du vil opfattes af andre og leve efter det.

 

Det er muligt at det er uretfærdigt eller at lykken ikke smiler til dig hele livet igennem. Men med et offentligt embede som politiker, har du forpligtet dig til at føre et liv hvor folk kan regne med at det du mener i dag, er det samme som det du mener i morgen.

 

Det er derfor jeg er glad for at stemme Konservativt.

Samme grundholdning, samme politik, samme politikere både i går, i dag og i morgen.

Holdninger, mod og mandshjerte

Kirsten

Den politiske situation i Danmark er endnu mere speget end før DONG sagen tog fart. På Facebook blev tonen skærpet, og det var ikke ligefrem ordbogs ord der blev brugt. Hos os som er politiske aktive er situationer som denne noget man går op i med liv og sjæl, hos andre får det knap så meget opmærksomhed, hovedrysten og et skuldertræk kan det blive til. Jeg vil ikke som konservativ tage stilling til om SF er et parti der går dødsgang, men jeg har brugt en del tid til at tænke over hvad politik betyder for landets befolkning og måske de politisk aktive i særdeleshed.

Politik kan defineres som: en processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område. Hvis man så fletter ordet holdning, som kan defineres som: en mening, som er blevet grundlæggende for en person eller en gruppe, sammen med politisk så er man efter min mening ved det grundlæggende af politik.  Nemlig at politik for den enkelte ikke kan ændre sig fra den ene dag til den anden.

Som konservativ, har jeg nogle grundholdninger, og disse ændres jo ikke ved at den konservative folketingsgruppe stemmer for et forslag som jeg ikke støtter. Jeg kan jo i den situation vælge at skrive et brev til min folketingsmedlem, eller til Lars Barfod og forsøge at påvirke folketingsgruppen i min retning. Eller jeg skal sige til mig selv: Jeg er konservativ, men jeg er ikke enig med min folketingsgruppe. Men jeg ville da aldrig finde på at melde mig ind i et andet parti – for mine grundholdninger har jo ikke ændret sig.

Jeg har ingen respekt for folk der ser vores politiske system som et tag selv bord – hvor får jeg mest ud af det eller hvilken parti vil nu give mig flere penge på kontoen? Jeg vil som konservativ helst yde til samfundet, men på den anden side vil jeg gerne have tryghed i mit liv således at jeg får hjælp hvis jeg pludselig bliver ramt af sydom, arbejdsløshed etc. Derfor bidrager jeg gerne til samfundet når jeg ikke er syg eller ikke er arbejdsløs. Hvilket forhåbentlig er det meste af mit liv. Jeg stemmer jo ikke på Enhedslisten når jeg er arbejdsløs, på Venstre når jeg er ansat i det private erhvervsliv, på Socialdemokratiet hvis jeg får arbejde hos det offentlige, og så endelig bliver medlem af Dansk Folkeparti når jeg går på pension.

Men jeg er lidt bange for at det efterhånden er sådan der stemmes i Danmark – og det finder jeg uhyggelig egoistisk og samfundsnedbrydende. Det kræver mod og mandshjerte at stå ved sine holdninger, og som konservativ er det da ofte at folk spørger mig hvorfor jeg ikke slutter mig til et parti med større indflydelse. Hvis jeg gjorde det ville jeg efter mine termer prostituerer mig, og derved sælge mig til højstbydende.

Gennem de sidste år har man desværre set rigtig mange politikere, både lokalt og på Christiansborg, hoppe fra den ene ende af den politiske skala til den anden – hvilket jeg intet har tilovers for. Men ved at vore politikere hopper sådan rundt, så må selvsamme politikere også accepterer at deres vælgere er dem utro ved først givende lejlighed hvor andre politikere står med kagefadet fremme. Det vil på sigt give større ustabilitet for samfundet og skabe større politikerlede. Men jeg er bange for at udviklingen bliver uhyre svær at stoppe, hvis ikke vore politikere får lidt mere hår på brystet, og dermed tør tage de upopulærere beslutninger, som ethvert lederskab kræver.

Jeg er og bliver konservativ, og selv om jeg ikke altid er enige med folketingsgruppen på Christiansborg, er jeg sikker på at det politiske kompas i folketingsgruppen er rettet med de konservative grundholdninger.

 

Kirsten Birkelund/ Formand for Det Konservative Folkeparti i Faaborg-Midtfyn

Formandsberetning 2014

Kirsten

Generalforsamling d. 15. Januar 2014

 

D. 19. november 2013 var ikke en god konservativ dag i Faaborg-Midtfyn. Der er ingen grund til at snakke uden om, eller forsøge at bortforklare. Om det var vores valgkamp der ikke var god nok eller om tiden blot ikke er til at være konservativ eller om der en helt anden forklaring er egentlig helt irelavant.

Vi kan forsøge at lære af de fejl der blev begået. Men nogen forkromet forklaring findes ikke. Det gør resultatet derimod og følgerne af det er til at se uden briller.

Vi skal nu fortage et valg. Skal vi forsøge at rejse partiet inden næste valg i 2017, eller skal vi overlade det til Venstre og DF at føre borgerligt politik i Faaborg-Midtfyn kommune? Det letteste ville være at sige farvel og tak, og så bruge tiden til at ligge på sofaen i stedet. For at være helt ærlig, hvor ville det spare mange arbejdstimer.

Det negative resultat slog som en mukkert. Det er helt ok at blive ked af det, men jeg er ret sikker på at det ikke hjælper. Efter valget havde jeg brug for at tænke, derfor tog jeg en tur til Vesterhavet for at blive godt blæst igennem og for at få samlet tankerne. For der var nemlig et spørgsmål som virkelig trængte sig på:

Men hvad med ansvaret?

Kan man bare fralægge sig det?

Kan man bare sige: det var det!

Kan man forstille sig at det ikke er muligt at stemme konservativt til næste kommunevalg?

Jeg mener nej. Det ligger et kæmpe arbejde forude for at få vores parti tilbage i kommunalbestyrelsen, men jeg tror på det kan lade sig gøre. Ja jeg er faktisk helt sikker på at Det Konservative Folkeparti i Faaborg-Midtfyn kan blive et parti med stor indflydelse – ja det altså hvis vi vil! Jeg vil, og jeg tror på at der er flere der som mig mener at Faaborg-Midtfyn kommune uden Det konservative Folkeparti, ikke er en rigtig kommune. Vi har som parti så meget at give, så meget at fortælle og så mange gode ideer, at det må ikke være slut.

 

2013 har budt på mange opgaver og mange møder. Efter optælling er jeg kommet frem til at vi har holdt:

6 bestyrelses møder

15 valgmøder.

Dertil kommer kommunalbestyrelsesmøder, pressemøder, møder med trykker samt ikke mindst vælgermøder. Telefonmøder, møder i storkredsen, møder på Christiansborg og møder i og med regionen. Så jeg og den øvrige bestyrelse snakker rigtig meget i 2013.

I marts var vi en tur i fængsel sammen med Mai. Nu har jeg boet næsten nabo til fængslet i 20 år, men en tur indenfor har jeg ikke haft lyst til. Men hvad gør man ikke for kredsens folketingsmedlem? Det var for mig en meget lærerig aften, hvor mine fordomme fik en tur i vridemaskinen.

Året bød også på et besøg hos galleri Galschiøt Odense. En dejlig lun forårsaften i maj gik turen til det nordlige Odense. Det var en Lis Grüner stod for det praktiske, og stor ros til Lis. Det var en af de bedste kulturoplevelser jeg havde i 2013, og det endda set i lyset af at min sommerferie gik til Indonesien. Galschiøt er ikke kun en fantastisk kunster, han er også en virkelig god foredragsholder. Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Galleri Galschiøt.

D.5. Juni afholdt vi grundlovsmøde i Svanninge Bakker. For mig er det et af årets højdepunkter. Årets talere gjorde deres til at det igen i år blev en fantastisk dag. Jeg ved godt at jeg er farvet, og muligvis også forudindtaget, men Mais taler var for mig den bedste tale jeg hørte i 2013. Mais bekymring over for offentlighedsloven viste sig jo også senere som en generel bekymring hos medlemmene af partiet.

På landsrådet i september blev der taget afstand til loven, som følge af et ændringsforslag stillet at KU. Det var godt at kunne stemme for det forslag.

I slutningen af juni valgte, til stor fortrydelse for alle i bestyrelsen, vores mangeårige næstformand Laurits Knudsen at trække sig fra bestyrelsen og det konservative Folkepart. Jeg har stadig et supergodt forhold til Laurits, og jeg håber da også på at han på sigt vender tilbage.

Så var der dømt sommerferie. Avisen blev dog stadig læst, selvom jeg sad på den anden siden af verden, ja det blev faktisk til et lille læserbrev sendt fra stranden på Bali.

D. 25. august gik turen til KBH, hvor partiet havde dømt start på kommunevalget. Der var virkelig en rigtig god stemning på mødet, og optimismen var stor.

Valgkampen var på mange måden en lærerig oplevelse for mig, og også her fik mange af mine fordomme en tur i vridemaskinen. Jeg vil ikke stå tilbage efter et tabt valg og klandre andre partier for urent trav. Det ville hverken jeg eller Det Konservative Folkeparti vinde noget ved. Vi kan kun vinde ved at vise folk at vi i modgang bliver stærkere. Det er vores egen politik vi skal sælge, vi kommer ingen vegne med at nedgøre andre.

Som sagt i indledningen bliver det en sej kamp for at vende tilbage i kommunalbestyrelsen, det kræver at alle i vælgerforeningen og alle i bestyrelsen står sammen og yder en maksimal indsats. Men det er også en mulighed for at præge fremtiden ikke kun for vores parti men også for vores kommune. Vi skal bruge tiden frem til valget til at ligge en strategi der udmønte at vi om 4 år vender stærkt tilbage. Jeg ved at vi kan få hjælp fra rigtig mange gode konservative rundt om i Danmark. Det netværk vi har fået opbygget til andre vælgerforeninger tror jeg vil vise sig givtig og jeg har allerede fået tilsagn fra gode konservative i bl.a. Høje Tåstrup om at de gerne vil hjælpe os. Og der er mange andre der også gerne vil give en hånd med. Jeg tror på fremtiden for os som konservative. Jeg tror på at der er lys for enden af tunnelen, jeg tror på det fordi det at være konservativ taler til hjertet og til sammenhold.

Deltag, vær med – sammen kan vi mere.

Kirsten Birkelund

Generalforsamling 2014

Generalforsamling i Den Konservative Vælgerforening i Faaborg-Midtfyn

onsdag d. 15. januar 2014 kl. 19.00 på Ringe Bibliotek

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om foreningens virke i det forløbende år
  3. Godkendelse af revideret regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår
  5. Indkommende forslag
  6. Beretning fra den konservative byrådsgruppe om gruppens politik
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.
  10. Valg af 2 suppleanter for bestyrelsesmedlemmer
  11. Valg af 2 revisorer
  12. Valg af suppleant for revisor
  13. Politisk drøftelse
  14. Evt.

 

Bestyrelsen vil gerne opfordre til at medlemmer der ønsker at bidrage til arbejdet for den konservative sag stiller op til bestyrelsen eller som suppleanter.

Efter det sidste kedelige valg er der brug for alle kræfter – stil op og få indflydelse.

Sammen kan vi mere.

 

Med venlig hilsen

Kirsten Birkelund på vegne af

Bestyrelsen i Det konservative Folkepartis vælgerforening i Faaborg-Midtfyn

 

 

  • Vælgerforeningens medlemmer

    Formand i Faaborg-Midtfyn
    Kirsten Birkelund
    Boltinggårdsvej 11
    5750 Ringe
    Tlf: 29 13 33 72. Bedst efter kl.18
    Email : birkelund5750@gmail.com

    Næstformand i Faaborg-Midtfyn
    Michael Bernsdorf Jungfeldt
    Hornelandevej 10
    5600 Faaborg
    Tlf. 61 68 31 83
    Email : michael@jungfeldt.dk

    Sekretær i Faaborg-Midtfyn
    Gustav Berner
    Holstenshuus
    Diernæs
    5600 Faaborg
    Tlf: 40 16 20 35
    Email : gustav@holstenshuus.dk

    Medlemsansvarlig i Faaborg-Midtfyn
    Inge Svejdal
    Nørregade 14, 5672 Broby
    Tlf: 62 64 17 84
    Email : inge@svejdal.dk

    Bestyrelsesmedlem
    Steffen Møller
    Hestehavevej 8, 5856 Ryslinge
    Tlf: 22 26 69 13
    Email : steffen@forsejl.dk

    Økonomiansvarlig
    Søren Clemmesen

Projekt design: GMOB
© Alle rettigheder forbeholdes. GMOB


De konservatives website

Alle spørgsmål, klager og kommentarer skal rettes til denne kontakt: Formanden.

Websitet er funderet på WordPress. Grundlæggende theme design af Hörfarter & Digitalnature.